Artikler

Farver har værdi, så hvilken farve skal du vælge?

Et menneske kan se ca. 1.000 niveauer af mørke-lys samt 100 niveauer af rød-grøn og 100 niveauer af gul-blå. Dette betyder konkret, at vi som mennesker kan se en farveblanding på 1.000 x 100 x 100 hvilket svarer til 10 millioner forskellige farver.


De tre farver rød, gul og blå kaldes grundfarver. De farver kan du ikke blande ud fra andre farver. Til gengæld kan du blande stort set alle farver ud fra grundfarverne. Når du blander de tre grundfarver med hinanden på kryds, får du fx farverne lilla, orange og grøn.


Vi tænker altid i flere farvesystemer. Arbejder du med digitale produkter, så arbejder vi med RGB-farvepaletten (rød, grøn, blå). Arbejder du med trykte produkter, så anvender vi CMYK-farvepaletten, dvs. 4-farvepaletten – Cyan (blå), Magenta (rød), Yellow (gul) og K (sort).


Farver er symbolik og kontraster. Skal farven være kølig eller varm, skal den passe ind i en bestemt sammenhæng og hvad passer allerbedst til dit produkt, din ydelse, din virksomhed? Nogle gange må man gerne råbe højt og andre gang skal udtrykket være mere stilfuldt, enkelt og elegant eller måske endda nedtonet. Det kan også være, at det skal udtrykke bæredygtighed og en grøn dagsorden. Ja, så er det jo oplagt at se på de grønne farver i paletten.


Når man taler om farver, er der ingen entydig farvesymbolik. De farver, man vælger, bliver en vigtig del af din virksomheds branding og vi lægger på den måde også en bestemt værdi og historie ind i de valgte farver. Så en farve kan have en betydning i én sammenhæng og en helt anden betydning i en anden sammenhæng. Rød kan være både kærlighed og vrede. Lilla er et andet godt eksempel. Lilla opfattes af mange, som en pædagogfarve. Men lilla er også en højtidlig farve, der fx anvendes i kirkelige sammenhænge. Så en farve kan have flere betydninger.


Man kan dog godt sætte nogle overordnede symboler/værdier op for grundfarverne:


Grøn – håb, forår, liv, bæredygtighed, natur, økologi, miljø
Rød – kærlighed, had, varme, ild, liv
Blå – kulde, ro, troskab, himmel, hav, troværdighed
Gul – varme, misundelse, udsalg
Brun – jord, ro, død
Sort – mørke, ondskab, stilfuldhed, mystik, elegance
Hvid – renhed, uskyld, død, fred


Du skal først og fremmest bruge de farver, du synes passer bedst til dine ydelser og din virksomhed og hvad du ønsker at kommunikere. Du skal leve med dine farver hver dag, så du skal føle dig godt tilpas i deres selskab 🙂


Hvis du er en corporate virksomhed, skal du også se på dine konkurrenter i branchen. Hvilken farve er de? Skal du skille dig ud eller skal du passe ind i branchen. Mange banker og finansielle virksomheder en blå, fordi de gerne vil udtrykke tyngde og troværdighed, så hvis du vælger en helt anden farve, er det måske, fordi du gerne vil være klassens frække dreng –  eller gerne vil udtrykke andre værdier i dit marked. Er du en iværksættervirksomhed og bringer du nye ydelser eller produkter i spil kan du være mere farverig, fræk og utraditionel.


Når du skal vælge farver, så hjælper vi dig med at sammensætte en farvepalette, der virker godt i forhold til dit logo, dit brand og på dine kommunikationsplatforme, hvor du skal kommunikere med dine stakeholders. Vi ser på, hvad der kan fungere godt i din MS Office skabeloner – fx Word-skabeloner og PowerPoint-præsentationer – og i dine tryksager og på dit website. Vi finder både de rigtige farver til dig og skaber den rigtige historie med valget af din farvepalette. Der er ofte mange gode argumenter for farvevalget.


Værdien af en farve er både den fysiske farvekode i de farvesystemer, som du skal anvende og så repræsenterer den også den værdi du får i arbejdet med at bygge dit brand op. Farvevalget er en af de vigtige byggeklodser i dit brand og i din visuelle identitet.

18. januar 2022