Artikler
I en verden, der konstant udvikler sig mod større inklusion og lighed, er det vigtigt at overveje tilgængelighed i alle aspekter af vores daglige liv. Er du opmærksom på den nye lov om webtilgængelighed, som handler om at sikre, at alle brugere – uanset deres fysiske eller kognitive evner – kan få adgang til og bruge digitalt indhold uden hindringer? Med den stigende digitalisering af samfundet, er webtilgængelighed blevet en central faktor for, at alle kan være med på vognen.
Det er ikke bare websites, der skal udformes tilgængeligt. Tilgængeliggørelsen skal også ske med det uploadede indhold, fx PDF-filer af rapporter, publikationer, årsberetninger og produktkataloger. Der kan være barrierer for personer med funktionsnedsættelser, medmindre disse udgivelser udformes og tilpasses med tilgængelighed for øje.
Det har længe været et krav, at offentlige myndigheder skal leve op til tilgængelighedsstandarderne, når de publicerer digitalt indhold på deres websites. Fra juni 2025 udvides lovgivningen til også at gælde private virksomheder med ganske få undtagelser. Dette markerer en ny dagsorden ved at sikre lige adgang til information og dokumentation for alle borgere. Det kan give nogle udfordringer for virksomheder, som ikke er klar til dette skift.
Men hvorfor er alt dette så vigtigt? Dels fordi det ofte glemmes, hvor mange mennesker, der dagligt er berørte af udfordringer i forhold til digital inklusion – og dels fordi, at der faktisk er en lang række fordele for virksomhederne forbundet med at tilgængeliggøre deres uploadede PDF-filer.
Statistikkerne taler deres eget tydelige sprog: Ifølge verdenssundhedsorganisationen WHO lever mere end 1 milliard mennesker på verdensplan med en form for funktionsnedsættelse. Dette tal er stigende. I Europa anslås det, at 10-12% af befolkningen lever med et synshandicap, som kan påvirke deres adgang til digital information. Det kan fx være blinde, folk med nedsat syn, farveblinde og ordblinde. Dertil kommer fysiske, hørermæssige, sproglige eller kognitive udfordringer, der også kræver, at information skal være tilgængeliggjort gennem passende formater og teknologi.
Udfordringerne kan være medfødte og permanente, og de kan også være aldersbetinget eller være midlertidige udfordringer på baggrund af sygdom, hjernerystelse eller lignende.
Et eksempel på, hvordan tilgængeliggørelse af information kan gøre en forskel, kan være Regeringens Sundhedsudspil, som BGRAPHIC har designet. Udspillet har en stor indflydelse på alle borgeres hverdag, og ikke mindst for personer med funktionsnedsættelser. Udspillet er skrevet og visualiseret, så det er indbydende og overskuelig læsning. Men for en person med synshandicap bliver informationen svær at tilgå, hvis ikke den er gjort tilgængelig via korrekt opmærkning i forhold til skærmlæsere, gode kontrastforhold mellem tekster og baggrunde og beskrivende hjælpetekster.
Der er mange overvejelser, man skal gøre sig, når man designer og efterfølgende gør PDF-filerne teknisk tilgængelige. De vigtigste ting kan koges ned til tre punkter:
Udover, at det nu snart er et lovkrav for virksomheder og organisationer at leve op til standarderne for publicering af digitalt indhold, så handler det også om at opfylde et etisk ansvar. Det er samtidig god forretningssans. Ved at gøre sit indhold tilgængeligt for alle, udvider virksomheden sin rækkevidde og inkluderer en bredere målgruppe. Det er både en investering i enkeltpersoners livskvalitet, og også en investering i virksomhedens omdømme og succes.
Fordelene ved at tilgængeliggøre sit indhold spænder over alt fra forbedrede kundeoplevelser, optimeret SEO og højere placering i søgemaskiner til øget brandværdi og øget markedsadgang.
Som samarbejdspartner og udvikler af design til offentlige myndigheder har BGRAPHIC en stor erfaring med både tilgængeliggørelse af PDF-filer og samtidig sikre, at designet lever op til de krav, der stilles. Vi kan hjælpe dig og din virksomhed på flere måder:
BGRAPHIC har omfavnet webtilgængeligheden og lever efter mantraet: Digital inklusion er ikke kun et valg – det er en nødvendighed.
Lad os sammen bryde barriererne og åbne døren til en mere digital fremtid til glæde for alle i vores samfund.
20. januar 2025