Markant logo til stor uddannelsesinstitution
Professionshøjskolen Absalons nye design er udarbejdet ud fra grundig research og analyser om skolen, om ærkebiskoppen Absalon samt samtaler og dialogmøder med ledelsen hos skolen.
BGRAPHIC har skabt et logo og tilhørende visuel identitet, der er markant, uformelt og legende. Det har været vigtigt for os at skabe et letgenkendeligt design i en fase, hvor der skal skabes kendskab til et nyt navn blandt studerende og offentlighed.
Det nye design tilfører en fornyelse af skolen og den måde, de præsenterer sig på. Ved at samle og ensrette designet får organisationen en samlet identitet, som styrker og tydeliggør deres fællesskabsfølelse og deres brand.