Nyheder
Kære kunder og samarbejdspartnere.
Vi har fået en ny ejer.
Design- og kommunikationsbureau Phoenix Design Aid har opkøbt BGRAPHIC.
Der kommer ikke til at ske ændringer for dig. Vi fortsætter det gode samarbejde – helt som vi plejer. Vi vil blot lige dele den gode nyhed med dig.
Det er det danske design- og kommunikationsbureau Phoenix Design Aid, der har overtaget BGRAPHIC. Med overtagelsen styrker Phoenix Design Aid sine aktiviteter og positionering i Danmark med kombinationen af solid dansk og international erfaring og et bæredygtighedsfokus samlet i én koncern.
Phoenix Design Aid og BGRAPHIC har arbejdet sammen gennem flere år, hvorfor vi finder det naturligt at forene vores kompetencer i nye, visionære og innovative projekter.
Vi har som ambition at positionere os yderligere på det danske marked, og her ser vi BGRAPHIC som den perfekte samarbejdspartner, da vi har en lang række serviceområder til fælles. Vi ved, at vi vil supplere hinanden godt. Derfor samler vi nu kræfterne og forener vores store internationale erfaring med BGRAPHICs solide erfaring fra det danske marked.
Udviklingen går hurtigt inden for vores serviceområder. Vi er af den overbevisning, at vores samarbejde kan udvikle vores løsninger på flere planer. Vi omfavner de nye teknologier, fx via kunstig intelligens (AI) og gode digitale løsninger. De kreative og grafiske opgaver skal – som altid – leveres fra øverste hylde. Vi skal fortsat skabe unikke løsninger, der er tilpasset vores kunders særlige behov. Vi hjælper dig med at optimere virksomhedens grafiske kommunikation og gøre det nemt at kommunikere hurtigt og enkelt. Vi får et fantastisk afsæt og føler os utrolig godt rustet til fremtiden, når vi nu samler vores kompetencer og arbejder sammen i koncernen.
BGRAPHICs direktør, Birgitte Vestergaard, og de øvrige medarbejdere fortsætter i deres nuværende stillinger. Phoenix Design Aid har 34 medarbejdere placeret globalt.
Bedste hilsner fra Dennis Lundø Nielsen og Birgitte Vestergaard
10. juni 2024