Nyheder
2024 har været et år fyldt med forandring, skønne opgaver og nye muligheder – og vi vil gerne takke dig for din støtte, tillid og det innovative og inspirerende samarbejde, vi har haft sammen i året.
En af de største begivenheder i år har været, at BGRAPHIC har fået en ny ejer: Phoenix Design Aid. Phoenix Design Aid bringer en stærk vision samt nye ydelser og kompetencer, som supplerer BGRAPHIC på bedste vis. Vi har sammen en ambitiøs vision for fremtiden, og vi ser frem til at dele de spændende initiativer, vi allerede er i gang med. Det betyder, at vi fremover kan tilbyde endnu mere design, digitale løsninger og enestående service, der gør en forskel for dig i din hverdag.
Vores branche er konstant under forandring. Vi er vant til at tilpasse os nye tiltag og nye måder at arbejde med tingene på. AI (artificial intelligence / kunstig intelligens) er allerede et nyt værktøj og en ekstra sparringspartner hos os til udvikling af koncepter, fotos og infografik. AI er med til at styrke vores kreativitet og gør, at vi evner at levere endnu bedre resultater, der gør en forskel for dig. Samtidig arbejder vi fortsat med at optimere vores processer for at sikre, at vi altid kan levere den høje kvalitet og service, du forventer af os.
Vi ønsker dig og din familie en glædelig og afslappende jul samt et lyst og lykkebringende nytår. Tak for et fantastisk 2024. Vi glæder os til at fortsætte vores rejse sammen i det nye år 🙂
BHAPPY & BWILD
De bedste julehilsner fra BGRAPHIC
17. december 2024