Detaljerne skal være på plads, når du skal bygge et stort skib
BGRAPHIC har netop afleveret et større antal trykte produktkataloger til ROCKWOOL Technical Insulation. Kataloget er et større og meget detaljeret materiale med masser af teknisk information i tabeller, grafer, figurer, illustrationer og i selve teksten. Kataloget er også supervelfungerende som pdf på websitet med god klikbar navigation.
Vi ved nu en masse om isolering af skibe 🙂 Isolering skal både give den bedste komfort, så man kan styre temperaturen på skibet og den skal fx også være lydisolerende og brandhæmmende. Nogle skibe skal sejle i de kolde, arktiske egne, så det er vigtigt at man får produceret sit skibsbyggeprojekt korrekt med de bedste og de rigtige materialer.
Det har været et godt samarbejde og en god proces mellem BGRAPHIC og ROCKWOOL Technical Insulations dedikerede medarbejdere. Et produktkatalog skal hjælpe brugeren til at finde de korrekte produkter til netop dét, de har brug for. Det er altafgørende at alle detaljer er på plads og korrekte. BGRAPHIC har været med til at alt er gået op i en højere enhed med design og indhold, og sørget for at kunden nu står med et rigtig lækkert og brugbart værktøj for deres kunder.