Nyheder

Tak for året der gik

Når vi ser tilbage på året, der gik, er vi både stolte, glade og en smule rørte. 2025 blev nemlig året, hvor BGRAPHIC rundede vores 25-års jubilæum – et kvart århundrede fyldt med design, dedikation og samarbejde med fantastiske kunder og dejlige samarbejdspartnere. Tak fordi du har været en del af rejsen, uanset om du har fulgt os i mange år eller er kommet om bord for nylig.

Året bragte også store forandringer i designbureauet. Vi har budt varmt velkommen til vores nye direktør, Kenneth Hansen, som allerede har sat et stærkt aftryk med nye perspektiver og masser af energi. Samtidig fortsætter Birgitte sin kreative rolle i virksomheden som designchef, hvor hun sammen med vores dygtige team sikrer, at vores visuelle løsninger er gennemtænkte, skarpe og fyldt med personlighed.

Det har været et år med spændende projekter, kreative udfordringer og farverige resultater – og vi er dybt taknemmelige for jeres tillid og samarbejdsvilje. Uden jer ville der ikke være noget BGRAPHIC. Stor tak for i år.

Nu glæder vi os til, at julefreden sænker sig. Vi henter ny inspiration og komme stærkt tilbage i 2026, hvor vi står klar med friske idéer, nye værktøjer og masser af mod på at skabe endnu mere designmagi sammen med jer. Vi står på tærsklen til et nyt år – og står styrket.

Glædelig jul og et lykkebringende nytår. Vi glæder os til at fortsætte vores gode samarbejde i 2026.

De bedste julehilsner fra

BGRAPHIC

16. december 2025