Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed

DREAM – Ny visuel identitet

Nyt design, der dækker fremtidens digitale behov

Et logo skal jo gerne holde i mange år. I 2003 udarbejdede BGRAPHIC logo og visuel identitet til DREAM – Danish Research institute for Economic Analysis and Modelling. Og i år – 17 år efter – har vi udviklet en ny visuel identitet til DREAMgruppen – stadig med deres DREAM-logo som udgangspunkt.

I det nye grafiske udtryk har vi ladet os inspirere af grafer, der viser fremskrivninger, fordi DREAMs fem modeller bl.a. illustrerer dette om mange forskellige samfundsforhold. Lige fra tilhørsforhold til arbejdsmarkedet, boligefterspørgsel, indkomstfordeling etc. De fem modeller profileres ligeledes i den visuelle identitet med hver sit logo og farve. Det giver deres interessenter et godt indblik i DREAMs arbejdsområder, og i kombination med et velkendt design er det vigtige elementer i virksomhedens brand.

DREAM har udviklet flere nye modeller gennem årene, og de har dermed haft et behov for en ny visuel identitet, der matcher virksomheden kommunikationsbehov i dag. Den digitale udvikling giver mulighed for at kommunikere på nye og mere avancerede måder. Vi har designet Word- og PowerPoint-skabeloner, der giver medarbejderne gode værktøjer til selv at kunne udarbejde visuelt indbydende rapporter og præsentationer med et komplekst indhold. Skabelonerne sikrer ensartethed og professionel kommunikation gennem hele organisationen og til omverdenen. Derudover har vi udarbejdet det grafiske udtryk og ikoner til DREAMs øvrige digitale platforme website, mailsignatur, LinkedIn samt visitkort.

Det er dejligt at opleve, at et design kan være holdbart i mange år –  det er altid vores hensigt, og det er DREAM et godt eksempel på.

Læs mere på www.dreamgruppen.dk

 


Lignende cases