Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:
Kan jeres kommunikation nå nye højder?

Kan jeres kommunikation nå nye højder?

Læs om de mange fordele, der er ved at have et fast samarbejde med et bureau, som kan servicere jer på jeres design- og kommunikationsopgaver

 

Det mener vi, den kan – og allerbedst, hvis du og din virksomhed har et fast samarbejde med et bureau, som kan servicere jer på jeres design- og kommunikationsopgaver.

Mange fordele ved et fast samarbejde

Det er i de vedvarende samarbejder, at vi sammen med dig som kunde har mulighed for at være medudviklende på din virksomheds kommunikationsopgaver. Det gælder bl.a. på valg af platforme, jeres kommunikationssprog og ikke mindst det visuelle udtryk.

Fordelene er mange:

  • Vi fastholder din virksomheds design og kommunikation på et højt niveau og følger løbende jeres arbejde, så vores sparring kan indgå i udviklingen af jeres kommunikationsindsatser.
  • Vi kender hinanden og jeres arbejdsgange – hvilket giver godt og effektivt samarbejde.
  • Vi kan etablere en inhouse-funktion hos jer, der giver jer mulighed for at få løst opgaver effektfuldt fra dag til dag – og nogle gange fra time til time.
  • Vi kan opnå et effektivt og udviklende samarbejde med jeres øvrige leverandører.
  • Vi kan udarbejde en fordelagtig samarbejdsaftale, der kan spare jer tid og penge.


Godt kendskab giver godt samarbejde

Når vi kender dig og din virksomhed godt, så får vi også en fælles forståelse af, hvad I gerne vil med jeres kommunikation.

Vi følger jer og kan give sparring – både til udvikling af jeres kommunikation og visuelle identitet og på hver enkelt opgave.

Vi kan løse ad hoc-opgaver fra dag til dag, så også jeres indlæg på sociale medier, eller jeres præsentationer til mødet eller konferencen, kan fremstå lige så professionel som jeres øvrige materiale. Og som I ønsker at fremstå som virksomhed.

Alt dette skaber et godt fundament til at udarbejde design på et højt niveau, der virker på tværs af jeres virksomhed. Vi hjælper jer løbende med at optimere design og indhold i jeres digitale værktøjer, fx på jeres website eller i jeres PowerPoint-præsentationer.

 

Vi tilpasser vores arbejdsgange til jeres behov

Når vi får kendskab til jeres arbejdsgange både internt og eksternt, kan vi tilpasse vores workflow efter det.

Vi har mange kompetencer hos vores grafiske designere, og vi har fokus på at sætte vores forskellige faglige kompetencer i spil – når og hvor, der er behov for det.

Vi har også mulighed for have medarbejdere knyttet direkte til jeres arbejdsplads i alt fra nogle timer om ugen til én eller flere arbejdsdage, alt efter jeres behov. Det giver os mulighed for at kunne servicere direkte ud i hele jeres organisation. Dette kan aflaste kommunikationschefen eller -afdelingen for mange småopgaver, og det kan give en hurtigere og mere direkte vej til målet på de mere komplekse projekter.

 

Vi holder overblikket sammen med jer – på opgaverne og på jeres identitet

Sidst men ikke mindst – hvis projektet skal lykkes – så skal en fast samarbejdspartner kunne samle trådene fra jeres øvrige leverandører, hvor det er relevant. Det kan fx være i situationer, hvor nye platforme og funktionaliteter afprøves, og hvor specialistviden er påkrævet.

Det kræver, at vi som fast samarbejdspartner har fokus på jeres forretning – og på jeres fortælling, arbejdsgange og projekter. Ikke bare på den enkelte opgave, vi er blevet bedt om at løse, men generelt til at skabe den sammenhæng i jeres kommunikation, som er målet med et vedvarende og godt samarbejde.

Ved et fast samarbejde kan vi udarbejde en særlig samarbejdsaftale til netop dig og din virksomhed. Aftalen kan tage udgangspunkt i fast pris-aftale, eller der kan gives overslag pr. opgave, så der altid er en økonomisk ramme, for den enkelte opgave. Det kan tilrettelægges på mange måde – det vigtigste er, at det harmonerer med jeres egen forretningsmodel.

BGRAPHIC har været og er stærk til at fastholde lange samarbejdsrelationer med vores kunder gennem mange år. Vi har derfor både erfaringen og de rette kompetencer til at tilbyde dig og din virksomhed et godt og langt samarbejde.

Vi yder løbende service for bl.a. Femern A/S, Vestforbrænding, EVA, Center for Offentlig Innovation, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Movia, ESPON og FLSmidth.

Se vores seneste case på www.bgraphic.dk/vores-cases