Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Fire tips til bedre og mere engagerende årsrapporter og CSR-rapporter

Læs hvordan du får en årsrapport eller CSR-rapport, der styrker jeres PR-arbejde, brand, markedsføring og relationer til vigtige stakeholders

1 : Sørg for, at basis er i orden

Logo, layout, infografik og billeder bør naturligvis være flotte og passe ind i virksomhedens øvrige kommunikation. En professionelt designet og produceret rapport øger chancen for, at jeres vigtigste stakeholders får lyst til at læse den. Hvis det gode førstehåndsindtryk så bliver fulgt op af en god læseoplevelse, hvor storytelling og design forstærker hinanden, fascinerer og pirrer nysgerrigheden, vil stakeholders helt naturligt læse længere og huske mere.

Vi vil meget gerne sparre med jer om, hvordan jeres årsrapport eller CSR-rapport kan understøtte de budskaber og den brand personality, som I ønsker, samt hjælpe jer med at opbygge en billedbank med inspirerende og smukke fotos, der kan anvendes hele året rundt på tværs af alle platforme.

Hvis I har brug for en mere enkelt løsning, kan vi også hjælpe jer med at designe en skabelon i Word, så I selv kan ændre indholdet helt frem til deadline. Det har vi fx gjort for KMD.

2 : Vælg et teknologisk ambitionsniveau og udnyt mulighederne bedst muligt

De fleste virksomheder har hovedsageligt årsrapporter og CSR-rapporter liggende som pdf-fil til download fra websitet og udgiver et mindre oplag på papir. Du kan yderligere udnytte de digitale muligheder for at skabe en mere engagerende læseoplevelse med animationer, videoer og evt. lyd.

I kan også vælge at skifte til ePub, der er optimeret til mindre skærme. Eller tage springet til mikrowebsites, hvor du kan linke direkte til undersider fra sociale medier, lade de besøgende vælge, hvad de finder mest spændende – og tracke, hvad folk rent faktisk læser, så du kan dokumentere effekten af kommunikationsarbejdet.

Den interaktive poster, som vi designede til EVA’s årsberetning 2016, er et godt eksempel på, hvordan man kan præsentere de vigtigste resultater på en let og indbydende måde ved at kombinere præsentationsvideo, illustration, interaktivitet og hyperlinks til dybdegående information.

3 : Find ud af, hvad I gerne vil have fremhævet

Er der nogle resultater, I er særligt stolte af? Det er her den visuelle energi skal lægges med specialdesignede infografikker, animationer, videoer eller lignende, så de er ekstra iøjnefaldende og nemme at huske.

Til udgivelsen State of the Nation for Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) har vi fx designet en animeret infografik med en dryppende vandledning, der fanger øjet og understreger problemerne med massivt vandspild i Danmark.

4 : Tænk årsrapporten ind i en større helhed

Årsrapporter og CSR-rapporter udkommer jo én gang om året :-) Hos BGRAPHIC sætter vi en ære i at rådgive dig om, hvordan du får mest muligt ud af de penge, du investerer i dine rapporter:

På kort sigt kan inspirerende infografikker og indhold fx genbruges til at skabe positiv opmærksomhed på sociale medier og øge chancen for, at jeres pressemeddelelser bliver taget af journalisterne.

På længere sigt kan grafikelementer udviklet til årsrapport og CSR-rapport anvendes til at løfte virksomhedens øvrige kommunikation. Infografikker med gode virksomhedsresultater kan få et langt liv på jeres website, i firmapræsentationer (fx i PowerPoint, Prezi eller brochurer) og som en del af employer branding.

Se eksempler på infografikker og piktogrammer, som BGRAPHIC har udarbejdet for forskellige kunder. De kan nemt anvendes på tværs af forskellige kommunikations- og marketingmaterialer, eller de kan deles op i serier af mindre infografikker, der er velegnede til at dele på sociale medier.

 

Du er altid velkommen til at ringe til os, hvis du er blevet inspireret, vil høre mere eller ønsker, at vi hjælper dig med at optimere jeres næste årsrapport eller CSR-rapport :-)

 

Læs mere:

Har du svært ved at overbevise ledelsen om at prioritere årsrapporten? Se vores fire tips til, hvordan du får design og kommunikation på budgettet.

Overvejer du at få udviklet et mikrowebsite? Vi anbefaler WordPress, men kan sagtens producere websites med andre platforme, hvis du ønsker det.