Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:
Får du det optimale ud af din corporate tilstedeværelse på de sociale medier?

Får du det optimale ud af din corporate tilstedeværelse på de sociale medier?

Her får du BGRAPHICs fem tips til, hvordan du kan få det optimale ud af din tilstedeværelse på de sociale medier.

 
Mange virksomheder er til stede på de sociale medier. Det kan være et rigtig godt sted at kommunikere med kunder, potentielle kunder og stakeholders, fordi de alligevel befinder sig dér. Og det er et vigtigt kriterie, når du vil opnå en succesfuld kommunikation – at møde kunderne, hvor de er.

Er det så LinkedIn, Instagram, Facebook eller Twitter, du skal anvende? – eller flere af dem? Vælg de kanaler, hvor potentialet er størst for at møde netop dine kunder og stakeholders, og kommunikér professionelt og ofte, så dine kunder oplever dine sociale medier som aktive og informative.

Her får du BGRAPHICs fem tips til, hvordan du kan få det optimale ud af din tilstedeværelse på de sociale medier.
 

1. Lav en kommunikationsstrategi for SoMe

De medarbejdere, der skal arbejde med indlæg til de sociale medier, er som oftest selv aktive på en eller flere af kanalerne, og de har en god fortrolighed med medierne og den hurtige og uhøjtidelige kommunikationsform.

Men det er alligevel vigtigt at have udarbejdet en kommunikationsstrategi. For at sikre, at I alle er enige om, hvor, hvorfor og hvordan I agerer på jeres kanaler.

Med en strategi sætter du ord på, hvad jeres behov og ønsker er for jeres tilstedeværelse på de sociale medier.

Strategien skal beskrive, hvordan I skal få kunderne knyttet til jeres virksomhed, hvordan I skal få dem til at følge jer samt engagere sig med likes, kommentarer eller delinger af indlæg. For eksempel kan du over tid optimere din corporate kommunikation og skabe en større skare af følgere på de sociale medier ved at linke til nyheder på dit website. Du opnår større trafik på dit website og bedre kendskab til din virksomheds ydelser, tiltag eller produkter.

Strategien beskriver samtidig også, hvornår og hvor ofte I ønsker at udgive indlæg. Det kan fx være i forbindelse med lancering af din virksomheds årsregnskab og CSR-rapport, det kan være offentliggørelsen af en publikation. Det kan være i forbindelse med lancering af en ny ydelse eller et nyt produkt. Eller blot for at skabe opmærksomhed på din virksomheds spændende ydelser eller dygtige medarbejdere.

Er der flere medarbejdere, der skal dække arbejdet med din virksomheds tilstedeværelse på de sociale medier, er det også vigtigt at have en klar rollefordeling.

Det er en god idé at starte med at udvikle kommunikationsstrategien. Når den først er udarbejdet, kan I løbende opdatere den, hvis I fx oplever nye behov, nye ønsker fra kunder og stakeholders, eller hvis I ønsker tilstedeværelse på nye sociale medier.
 

2. Vær til at få fat i

Når du har en virksomhedsprofil på de sociale medier, så forventer kunder, at du er til stede og til at få fat i. At du svarer på deres henvendelser – og ikke i løbet af nogle dage eller uger. Det skal ske inden for kort tid – helst inden for få timer. For tempoet er ofte højt på de sociale medier, og man falder som bruger hurtigt for at give det næste indlæg et klik. Så det handler om at skabe et godt indtryk, mens du har chancen.
 

3. Husk at udgive indlæg ofte

Der skal ske noget på din profil for at skabe opmærksomhed. Det er vigtigt, at du jævnligt dukker op i kundernes feed, da det øger muligheden for, at kunden husker dig, og aktivt tilvælger dine ydelser, når behovet opstår.

Og når en kunde kommer ind på din profil, vil de få et positivt indtryk af din virksomhed, hvis de kan se, at du ofte udgiver indlæg. Og at du er til stede ved fx at svare på henvendelser.
 

4. Ha’ en professionel profil

Tilstedeværelse er dog ikke nok. Ligesom med dit website, dit visitkort, din præsentation og din egen fremtræden er førstehåndsindtrykket vigtigt, når du møder kunderne. Dit brand skal fremstå professionelt og i et klart visuel sprog.

Profilbillede og coverbillede skal passe til den enkelte kanal og være en del af jeres visuelle brand. Billederne er nemlig ofte det første, kunderne ser, så de skal med det samme kunne genkende dig og din virksomhed.
 

5. Giv dit indhold tyngde ved at give noget af dig selv

At have en strategi for, hvornår du udgiver, at være til stede og at se professionel ud, er ikke nok, hvis du ikke har dit hjerte med. Du skal have lyst til at dele. Du skal være ærlig og reel. Og både tekst og det visuelle er afgørende.

Du skal fortælle og dele den spændende historie, den overraskende vinkel, den gode idé eller måske endda det gode køb. Kunden skal føle, at dit indhold har tyngde, er relevant og interessant. De skal føle sig talt til. At du forstår, hvem de er, og hvad de har brug for.

Hav fokus på, hvad du gerne vil opnå. Måske du gerne vil tiltrække nye, dygtige medarbejdere, have flere og nye kunder, sælge mere, informere om et vigtigt budskab, som skal nå ud til borgerne. Vinklerne for kommunikationen kan være mange. Så hold fokus på, hvad du vil sige: højt, klart og tydeligt.

Derudover er det en god idé altid at tilføje noget visuelt til din tekst. For når kunderne scroller igennem deres feed, skal de fanges af netop dit indlæg. Det er billedet, infografikken eller en video, der highlighter dit indhold. Og det er en god idé at variere mellem de visuelle virkemidler, så modtagerne overraskes af budskaberne i et varieret udtryk.

Det er også vigtigt, at kvaliteten er i top. At billederne er af god kvalitet, beskåret til formatet, og at de passer til dit brand og tonen i din virksomhed. Og hvis du fx sikrer, at dit logo er til stede i grafikken, og at farverne er fra din farvepalette, kan modtagerne hurtigere afkode og genkende dig i indlægget.

Alt dette skal gøre, at kunderne har lyst til at følge dig på de sociale medier. At de har lyst til at læse og like dine indlæg og evt. kommentere og på andre måder engagere sig i dine indlæg. Og på denne måde får et tættere forhold til din virksomhed, så de fx benytter sig af dine ydelser og taler godt om dig til andre.
 

Sådan kan vi hjælpe dig

Hos BGRAPHIC udarbejder vi materiale til de sociale medier for mange af vores kunder. Vi har primært fokus på den corporate kommunikation og præsentation af din virksomhed og dine tiltag.

Vi kan hjælpe dig i gang med opstart på de sociale medier, og så kan du selv overtage den løbende kommunikation og drift, når du bliver fortrolig med de forskellige platforme. Vi kan også træde til, hvis du mangler tid, og så varetager vi upload af indlæg for dig.

Nogle kunder får hele pakken: Vi skaber en kommunikationsstrategi, vi hjælper med idéoplæg, udarbejder det grafiske materiale og hjælper med løbende at uploade indlæg i et tidsinterval, som vi har aftalt med kunden. Andre kunder har brug for enkelte af ovenstående elementer, og så hjælper vi med det. Vi hopper på opgaven netop dér, hvor du har brug for det.

Kontakt os for at høre mere om, hvad vi kan gøre for dig :-)