Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed

Rambøll – Publikationsdesign til FGU

Værktøj til at hjælpe unge med at finde den rette vej

Alle unge under 25, som ikke har en ungdomsuddannelse, skal tage en uddannelse eller komme i arbejde. Sådan lyder et mål fra Børne- og Undervisningsministeriet.

FGU – Forberedende Grunduddannelse – har til formål at gøre den unge klar til at starte en uddannelse eller få et job. Man kan vælge mellem de tre spor almen grunduddannelse, produktionsuddannelse og erhvervsgrunduddannelse, og uddannelsen har særligt fokus på og – giver god plads til – individuelle behov, kompetencer og udfordringer.

BGRAPHICs design
Vi har for Rambøll udviklet et designunivers til publikationer om FGU. Designet tager udgangspunkt i Børne- og Undervisningsministeriets design, og vi har inden for designretningslinjerne udviklet illustrationer og infografik specifikt til FGU-universet. Det er bl.a. blevet til infografikken “De unges vej til FGU”, der illustrerer og forklarer den til tider indviklede proces om vejen til FGU og de valg, man kan tage inden for FGU. Et andet eksempel på illustrationer er de tre personaer Oliver, Malou og Amin, der i case-tekster personificerer potentielle studerende på uddannelsen og stiller de spørgsmål, som ofte bliver stillet i forbindelse med valget af FGU.

Publikationerne er udarbejdet til to forskellige målgrupper: Der er én til de unge, som overvejer FGU, og deres forældre, og så er der én til de fagprofessionelle – både dem der skal arbejde på FGU-centrene, og dem i forvaltningen, som skal klædes på til at kunne vejlede de unge og vurdere, om FGU er den rette vej for dem.

Ud over de to publikationer udarbejdes der i samme design en række temahæfter til de fagprofessionelle. Alle publikationer skal anvendes som arbejdsredskaber, så FGU-centrene kan få den rigtige start.

Find materialet på Børne- og Undervisningsministeriets website på www.uvm.dk/forberende-grunduddannelse


Lignende cases