Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed

Gate 21 – Publikationsdesign

Fokus på bæredygtighed hos små og mellemstore virksomheder

Gate 21 er et partnerskab mellem regioner, kommuner, virksomheder og vidensinstitutioner i Storkøbenhavn med fokus på at udvikle og udbrede energi- og ressourceeffektive løsninger, der fremmer grøn omstilling og vækst.

Bæredygtig bundlinje er et af Gate 21’s projekter, hvor 100 små og mellemstore virksomheder har arbejdet med grøn omstilling. De har udarbejdet en grøn forretningsplan med det mål at spare energi og ressourcer, hvilket både har et positivt resultat på virksomhedens bundlinje og på opfyldelsen af FN’s verdensmål om en bæredygtig fremtid.

Publikationen er en afsluttende erfaringsopsamling og konklusion på projektet og skal fungere som inspiration til virksomheder, så endnu flere får en bæredygtig bundlinje.

BGRAPHIC har, med udgangspunkt i Gate 21’s visuelle identitet, haft til opgave at skabe en flot og inspirerende publikation, bl.a. med brug af cases og infografikker til at fremhæve projektets konklusioner. Publikationen er anvendt i forbindelse med en konference – og leveret både som tryksag og som klikbar pdf til web.

Læs mere om Gate 21 og deres grønne projekter på www.gate21.dk


Lignende cases