Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed

Femern A/S – Udstillingsmateriale

Informativt og inspirerende udstillingsmateriale

Femern A/S har en stor opgave: De skal bygge en tunnel mellem Danmark og Tyskland. Der ligger også en stor opgave i at formidle og informere om byggeriet i hele forløbet. Der er mange interessenter omkring så stort et byggeprojekt – faktisk et af de største byggeprojekter i Danmark nogensinde. Vi har heldigvis gode erfaringer med store infrastrukturprojekter i Danmark. Borgere i begge lande tæt på byggeriet vil gerne holdes orienteret om byggeprocessen. Politikere, erhvervsfolk og ingeniører fra hele verden kommer ofte på besøg for at høre om aktiviteterne – så der afholdes mange konferencer, møder og foredrag. Disse events afholdes ofte i Femern A/S’ to infocentre – der er et i Rødbyhavn på Lolland og et i Burg på Fehmarn.

I begge infocentre har BGRAPHIC udarbejdet nyt udstillingsmateriale i samarbejde med Femern A/S. Informationen spænder vidt – det drejer sig fx om sikkerhed, byggearbejdet, trafikinformation, information om natur- og miljøpåvirkning og turisme.

Femern A/S har også investeret i en mobil skibscontainer, som anvendes til informationsformål i lokalområdet på Lolland. Den bliver stillet op, hvor der sker nye ting, og når der er aktiviteter på byggemodningen. Femern A/S er god til at holde events og invitere borgerne på besøg. Så er der kaffe og kage og sidste nyt på byggefronten. BGRAPHIC har udarbejdet plancher til containeren, der tager udgangspunkt i de fine infografikker, som vi i sin tid vandt designudbuddet med. Så dejligt at se, at grafikkerne får liv og bliver anvendt ude i virkeligheden. I containeren kan man se film om Femern Bælt-projektet. Og der er ligeledes plancher med et indtryk af de arkæologiske udgravninger, der har været i starten af projektet. Fundene er mange og kan ses på det lokale museum Lolland-Falster.

BGRAPHIC har udarbejdet flere forskellige typer konference- og messestande, roll-up-bannere, plakater og andet udstillingsmateriale til fx Folkemødet, road shows og employer branding for Femern A/S. Alt sammen udarbejdet med tanke på den specifikke målgruppe og den specifikke event. Se fotos nedenfor af de forskellige løsninger.

Læs mere om Femern-projektet på www.femern.com


Lignende cases