Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed

ESPON – Visuel identitet

Stærkt design, der følger med tiden

ESPON, der har kontor i Luxembourg, har til formål at fremme og skabe et europæisk statistisk overblik, så politiske aktører og stakeholders i EU kan tage kvalificerede beslutninger og dermed skabe udvikling, videndeling og samarbejde med myndigheder og andre politiske aktører i EU.

BGRAPHIC har udarbejdet en ny visuel identitet, som sikrer, at ESPON har fået en flot opdatering af deres design og deres forskellige kommunikative platforme. Det nye design sikrer, at der er en ensartethed i alle dele af ESPONs virke – hvad enten det drejer sig om præsentationer på konferencer, nyhedsbreve til interessenter eller til større og mindre rapporter, programmer og brochurer.

Den nye visuelle identitet er udrullet på rapporter og andre publikationer, på papirlinje og visitkort, på PowerPoint-skabelon og skabelon til elektronisk nyhedsbrev. Som en del af den visuelle identitet har vi også udarbejdet en bred vifte af ikoner og infografikker, som kan anvendes til at tydeliggøre og præsentere specifikke emner som fx miljø, innovation, økonomi, events, transport m.fl.

Med den nye visuelle identitet fremstår ESPON som en professionel og stærk organisation.

Det er spændende at arbejde med opgaverne på europæisk plan. Dejligt, at vi fra dansk side kan tilføre ESPON et nyt design, der er udviklet med basis i grundreglerne i dansk design – med alt hvad det indebærer af systematik, simplicitet, renhed, originalitet, elegance, logik og funktionalitet. Det er blevet en smuk løsning, som vi er meget stolte af.

Læs mere på www.espon.eu


Lignende cases