Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed

ESPON – Konferencemateriale

Fornyet design skaber ensartet og professionelt materiale

ESPON deler deres viden ved bl.a. at producere og formidle statistik, rapporter og løbende information om fx arbejdsløshed, migration, befolkningstæthed, aldersfordeling og meget mere for hele Europa. En stor del af ESPONs dokumentation visualiseres via landkort med statistikmateriale, der gør informationen let at forstå.

Derudover afholder de konferencer, hvor de debatterer EU-politiske emner og promoverer brugen af ESPONs videnbaser og research. Til den seneste konference i Malta har BGRAPHIC udarbejdet design til program, displaystand, bannere og posterudstilling.

Vi har arbejdet med en opdatering af ESPONs nuværende design, bl.a. ved at anvende nye farver og et enkelt og professionelt udtryk. ESPONs landkort skal stå tydeligt frem, så derfor er det vigtigt, at resten af designet passer til disse kort og understøtter kommunikationen.

Hvem er ESPON?

ESPON er et fælleseuropæisk netværk ejet at alle EU’s medlemslande samt Island, Lichtenstein, Norge og Schweiz. Organisationens formål er at fremme og skabe et europæisk statistisk overblik, så politiske aktører og stakeholders i EU kan tage kvalificerede beslutninger og dermed skabe udvikling, videndeling og samarbejde med myndigheder og andre politiske aktører i EU.

Læs mere om ESPON på www.espon.eu


Lignende cases