Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed

Danmarks Evalueringsinstitut – Visuel identitet

Nyt design skaber fornyelse og opdaterer brandidentitet

BGRAPHIC har udviklet nyt design til EVA’s udgivelser, redskaber og præsentationer.

Bag om designet
EVA fokuserer og målretter informationen til deres modtagere, og det støtter designet op om ved at være fleksibelt og samtidig stringent, så EVA altid fremtræder med den faglige tyngde, som de repræsenterer. Man skal som modtager føle sig godt informeret, og man skal få lyst til at bruge de redskaber, EVA udvikler.

Det nye design for EVA bygger på grundlæggende principper fra deres tidligere design, men er tilpasset de nye platforme og den nyeste Officepakke. På den måde oplever man som modtager en stor fornyelse, og at man får serveret informationen på en ny og indbydende måde, hvor der altid er tænkt i de rigtige kommunikationskanaler.

Skabeloner og specialdesign med infografik
BGRAPHIC har udviklet en rapportskabelon i Word, som EVA’s medarbejdere selv kan publicere nye udgivelser i. Det giver en frihed for medarbejderne, og samtidig sikrer designet og skabelonerne, at alle publikationer stadig har et ensartet og professionelt udtryk.

De øvrige udgivelser udarbejdes professionelt, fordi det giver større mulighed for at arbejde varieret med indhold, så det kommunikerer bedst muligt til de enkelte modtagere. Der udvikles i den forbindelse ofte infografik og illustrationer til disse udgivelser, som efterfølgende anvendes effektfuldt på de sociale medier.

Læs mere om Danmarks Evalueringsinstitut på www.eva.dk


Lignende cases