Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed

Center for Offentlig Innovation – Håndbog

Innovative samarbejder udfoldes i ny bog

Center for Offentlig Innovation (COI) har udgivet en bog, som beskriver den fantastiske innovation, der foregår i den offentlige sektor.

Bogen NYT SAMMEN BEDRE indeholder ny viden, brugbare råd og værktøjer samt en masse gode cases på samarbejder, der fører til nye og bedre løsninger – altså succesfuld innovation – til glæde for borgere og medarbejdere i vores samfund. Når det handler om offentlig innovation, er det lovligt at stjæle og blive inspireret af hinandens idéer og aktiviteter. Hvis vi kan hjælpe hinanden med at optimere processer og systemer, så vi kan gøre vores offentlige sektor mere effektiv, og vi kan spare tid for hinanden, så er målet nået.

I en anmeldelse fra bladet Sygeplejersken står der følgende:

“Innovation – ordet forekommer søvndyssende, fordi det er så brugt, at det efterhånden er tæt på at være et gummiord. Bogen, der er kommet i 2. udgave, får dog hurtigt tankerne kanaliseret i en mere positiv retning. Offentlig innovation defineres, og indholdet udgøres dels af statistik baseret på svar fra 2.363 arbejdspladser, dels af konkrete eksempler, råd og værktøjer. Der er desuden fokus på samarbejde mellem offentlige arbejdspladser og private virksomheder, borgere og foreninger og fonde. Fire ud af fem offentlige arbejdspladser er innovative. Det afspejler sig i sygeplejen, hvor flere bachelorprojekter beskriver samarbejde med virksomheder om konkrete idéer eller redskaber. Bogen er indbydende, overskuelig og let at læse og giver innovativt blod på tanden.”

Hos BGRAPHIC er vi stolte af at være en del af COI’s spændende udviklingsproces på denne bog. I samarbejde med COI har vi udviklet koncept til bogens form, som byder på flere folde-ud-opslag og tekniske finurligheder. Derudover har vi udarbejdet design til bogen – og designet en hel masse infografik, som er med til at illustrere og beskrive de spændende problematikker og innovative idéer, som bogen er fuld af. Det har været en super sjov proces. Som Ebba siger: “Så er det jo ikke hver dag, vi sidder og tegner astronauter!”

Infografikkerne er efterfølgende også leveret til COI, så de kan have glæde af dem på deres website, i deres PowerPoint-præsentationer og til opslag på diverse sociale medier.

Læs mere om COI og deres innovative tiltag på www.coi.dk


Lignende cases