Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed

Børne- og Undervisningsministeriet – Faghæfter 2019

Skarp og professionel indsats, når faghæfter til alle folkeskolens fag skal udgives

Børne- og Undervisningsministeriet har udgivet faghæfter til alle folkeskolens mere end 30 fag med nyt indhold og i nyt design. Hvert fag har en samlet pakke, som indeholder: Fælles Mål, som er de nationale mål for faget, Læseplaner, der uddyber Fælles Mål og beskriver udviklingen i undervisningen, samt Undervisningsvejledninger, der fungerer som inspiration til undervisningen i de enkelte fag. Alle faghæfter er udarbejdet i både en trykt udgave og i en webudgave. Webudgaverne ligger tilgængelige på www.emu.dk.

BGRAPHIC har udarbejdet et nyt design til hele pakken med udgangspunkt i Børne- og Undervisningsministeriets visuelle identitet. Faghæfterne er ensartede i opbygning og professionelle i udtryk og læsevenlighed, så lærerne får den samme oplevelse, om de læser om fx faget matematik eller dansk. Det samlede materiale er omfangsrigt, så det har været en hjælp på det redaktionelle plan såvel som i opsætningen af de mere end 100 udgivelser, at der er skabt et grundigt gennemtænkt design, der tager højde for de indholdsmæssige variationer, samt tilgængeligheden og brugen af materialet i praksis.

Til flere af faghæfterne har vi udarbejdet ikoner til strukturering af indhold og infografikker, der kan tydeliggøre processer og problemstillinger i det enkelte fag.

Den samlede opgave har været stor og omfangsrig, så hver beslutning om design – også vores interne arbejdsmæssige processer og workflow – skulle være rigtig fra starten. Det har krævet teamspirit internt og et super godt samarbejde med Børne- og Undervisningsministeriet for at få alle fag i mål på samme høje niveau og ensartethed.

Læs mere og se alle faghæfter på www.emu.dk


Lignende cases