Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg:

BGRAPHIC er en realitet

Så er det en realitet: Jeg er blevet selvstændig. Mit nye firma BGRAPHIC er stiftet og jeg har købt en ny Mac, lækre printere, en scanner, en fax og jeg har en spritny og helt blank ordrebog. Ring endelig, hvis du har brug for hjælp til grafiske designopgaver. Jeg træffes på 70 22 87 89 og på bv@bgraphic.dk.

 
I mange år har jeg fungeret som en bix-i-bixen, hvor jeg har været ansat – senest i seks år hos Bysted i Hellerup og før det i ti år hos Jørn Moesgård Grafisk Tegnestue i Århus, hvor jeg også er udlært. Nu er det tid til at få foden under eget bord.

Jeg ser frem til nye udfordringer, og det bliver spændende at være sig selv. Jeg kan bookes til opgaver af alle – både kunder direkte eller som freelancer for dem, der har brug for en ekstra hånd.

Firmanavnet BGRAPHIC kom til mig en dag i badet: B for BIRGITTE og for AT VÆRE in English. Vær grafisk – det er sådan, det er. Og det er sådan, jeg tænker. Grafikken er i alt det, vi gør – du og jeg – både som virksomhed og i vores kommunikation. Grafikken bærer logikken, øger brugervenligheden og forståelsen, når det virker. Og min holding er, at det skal virke. Og man skal kunne argumentere for, hvorfor det skal se ud, som det gør.

Jeg håber, I vil tage godt imod mit nye firma BGRAPHIC.

01.10.2000 – det er dagen, hvor der sker nye ting i mit liv.